23948sdkhjf

Succesfuldt loppesupermarked for børnefamilier åbner i Slagelse

Den 10. februar åbner ïværksætteren Trine Dyrlund et 644 kvadratmeter stort indendørs loppemarked - Børneloppen - for børnefamilier på adressen Kinavej 5 i Slagelse.

Det skriver Børneloppen i en pressemeddelelse.

Her kan folk, der har noget til salg, leje en stand, hvor deres aflagte børneudstyr bliver placeret. Trine Dyrlund, der selv er 44 år og mor til to på 9 og 12, tager sig af salget og skal have en kommission for det, så på den måde skal sælgerne altså ikke selv stå på markedet.

For køberne, der har brug for noget til de små, lover Trine Dyrlund flere end 250 reoler proppet med gode tilbud til børnefamilierne.

Børneloppen findes allerede i Valby og har opnået stor succes.

I Danmark er loppesupermarkeder for børnefamilier imidlertid stadig en sjældenhed, hvorimod konceptet er kæmpe stort i Finland, fortæller Johanna Kiel Nielsen, der oprindeligt er fra netop Finland, men nu bosat i Danmark og kvinden bag det første Børneloppen loppesupermarked i Valby.

- Det er et kæmpe hit i mit hjemland. Der findes flere end 400 loppesupermarkeder, og det første slog allerede dørene op tilbage i 1990'erne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078